Din fødsel

Kære Liv
Din fødsel var lørdag den 9. juni 2007 kl. 13.12.
Et tidspunkt som hverken Mamma eller Far nogensinde vil glemme. I ni måneder havde vi og din storesøster ventet på dig. I ni lange måneder bar Mamma rundt på dig og nussede dig gennem maveskindet og vi gik alle og talte til dig gennem navlen.
Nøjagtigt på dagen, hvor du var sat til at blive født, dukkede du op!
Så behøvede den historie ikke være længere... eller? For det var absolut ingen nem omgang med dig.

Veer
Du begyndte allerede den ottende juni klokken toogtyve om aftenen at banke på og ville ud. Først i det små med mindre veer og ganske uregelmæssigt, men omkring klokken to om natten var der regelmæssige veer med fem til seks minutters mellemrum. Efter aftale med Viborg Barselsgang besluttede vi os for at køre derind - for specielt far var sikker på, at nu var du på vej!
Du er aldrig tidligere kommet så hurtigt til Viborg!
Mamma har en kollega, der fødte i elevatoren på hospitalet og far en kollega, der fødte på landevejen ind til Viborg, så far ville godt være sikker på, at du kom ind på hospitalet - i din Mammas mave!
Vel ankommet blev Mamma og du undersøgt. I havde det begge fint, så fint, at det ikke lod til, at du ville ud endnu. Mamma var ikke klar (åbnet nok), så efter en stund tog vi hjem med uforrettet sag. Klokken var cirka fem om morgenen da vi var hjemme igen. Forestil dig fars tanker på vejen hjem...

Hjemme igen
Mamma fik varme omslag på lænden og forsøgte at hvile lidt, men det blev ikke til nogen søvn. Far småblundede i en halv time... indtil veerne igen tog til. Meget hurtigt var der kun to minutter imellem dem, så far traf en hurtig beslutning - af sted igen! Denne gang kom du meget meget hurtigt ind på hospitalet! Og vi kørte direkte ind til Akutmodtagelsen for at Mamma kunne blive lagt i en seng. Nu var klokken omkring syv lørdag morgen.

Nu var den god nok
Mamma fik en dejlig Jordemoder (Stina F.) og en fødselsstue helt for sig selv - stor, lys og moderne! Med stort badekar og alle mulige tekniske apparater. Vi var klar til at tage imod dig.
Mamma ville gerne føde dig i vand, så hun steg op i karret og lå "bare" der og nød det - faktisk med en badering omkring sig. Her lå Mamma i næsten to timer, med masser af veer, uden at der skete det helt store. Far bragte saft til hende og hældte varmt vand over hendes mave - vi skulle jo nødigt have at Mamma eller du blev kolde.

Vandet gik
Ikke ud af badekarret, men inde fra dig. Dit fostervand kom ud og du havde forinden tømt tarmen i det. Grønt og desværre absolut ikke klart mere. Så måtte Mamma op af vandet igen, for nu skulle du under nærmere kontrol. Det er ikke unormalt at det kan ske, men din jordemoder ville gerne have dig under opsyn fra nu af. Klokken var nu omkring ni. Du havde været undervejs i næsten tolv timer.

Ventetiden
Mamma fik spændt elektroder på maven, så vi kunne se, hvordan hun havde det. Og du, din lille stakkel fik en elektrode sat fast i hovedet, så vi kunne følge med i hvordan dit hjerte bankede. Hver gang der kom en ve, slog dit hjerte langsommere, nok fordi du blev klemt hver gang. Du fik en ny sat på fire-fem gange, fordi den gamle røg af dit hovedet flere gange under hele forløbet. Det kan ikke have været rart for dig. Tilmed fik du målt din iltprocent tre-fire gange for at se, om du fik nok igennem navlestrengen under hele fødslen. Det foregik ved at fødselslægen stak en sonde ind og udtog prøverne fra dit hoved. Dit lille hoved var som en si... næsten.

Endnu mere ventetid
Mamma havde stadig ikke åbnet sig helt, så veerne fortsatte i det uendelige. Du har en sej Mamma, at du bare ved det! Når man tænker på, at Mamma i mange mange timer havde veer hvert minut og hele tiden formåede at trække vejret dybt og tålmodigt vente på at kunne presse dig ud, ja, så kan du godt være imponeret! Hendes tålmodighed var dog også ved at være opbrugt til sidst! Specielt var hendes lyst til at få iltmasken på ikke overvældende. Den var besværlig at trække vejret igennem, specielt når Mamma skulle puste ud, men den hjalp dig med at få ilt og dermed din puls op. Far er med sikkerhed checket ud på at bruge sådan en maske på en fødende kvinde!

Nu fik Mamma nok
Fra omkring ved halv elleve tiden, tog Mammas smerter kraftigt til. Stina og fødselslægen forsøgte at hjælpe med forskellige former for smertelindring - såkaldte bistik, akupunktur i tæerne, indsprøjtninger diverse steder, men lige meget hjalp det. Mamma bad om epidural bedøvelse (rygmarvsbedøvelse), men narkoselægen var desværre optaget af en akut patient og det var han faktisk frem til du blev født to en halv time senere. Stakkels Mamma. Mamma var så presset, at hun på det tidspunkt var villig til kejsersnit - for at slippe for yderligere smerte. Nu vidste far, at den var helt gal, for det havde Mamma sagt ganske bestemt, at hun aldrig ville have!

Og så gik det pludseligt hurtigt
Hvis man kan tale om, at tingene gik hurtigt, ja, så åbnede Mamma sig meget hurtigt omkring ved trettentiden. Efter at hun havde været oppe og ligge på alle fire i næsten en time - nærmest for at dreje dig helt på plads. Kombinationen af det, at Mamma nu åbnede sig, at narkoselægen endelig var kommet (og ville til at stikke i Mamma) og et yderligere Vefremkaldende stof i Mammas drop - ja, så var du hastigt på vej ud!

Fødslen
Stina kunne se dit lille hoved på vej ud og diverse sygeplejerske og læger blev tilkaldt. Din fødsel havde jo ikke været hel uden komplikationer, så alle specialisterne stod klar til at tage imod dig! Efter flotte pres fra Mamma kom du ud! Med navlestrengen viklet rund om halsen, blå/grå i huden og grøn af afføring - ganske stille og helt slap. Dér var far bekymret!

Dit første vræl
Hurtigt blev du bragt over på et lille bord, hvor læger og sygeplejerske tog sig af dig. Og her kom dit første lille vræl efter kort tid! Puha, far åndede lettet op! Og ganske kort tid efter, ja, så havde du trukket masser af luft og gav et rigtigt flot vræl fra dig! Far skulle selvfølgelig se hvordan du så ud og hvordan du havde det. Du fik hurtigt en god sund farve i huden og bevægede alle dine lemmer.

Efter vrælene
Efter at alle havde givet dig top karakterer - ja, det får babyer åbenbart i forhold til hvor hurtigt de trækker vejret, skifter hudfarve m.m., blev du lagt op på Mammas bryst. her lå du trygt og hvilede dig i et par timer. Mammas varme, åndedrag og puls beroligede dig, for det havde du jo kendt til i ni måneder. Du faldt i søvn med det samme. Endelig kunne Mamma se dig og nyde dig - efter at have kæmpet for dig i femten timer! Her blev du grundigt undersøgt, fingre, tæer, ansigt og alt muligt. Du så bare så sød ud der. Med lille hue på, stadig smurt ind i lidt fosterfedt og med dit hår liggende i små krøller tæt ind til hovedet.

Noget at spise
Da vi kom ind på fødegangen fik vi morgenmad, men fik ikke rigtigt spist noget. Faktisk havde din Mamma og jeg ikke rigtigt spist noget siden fredag aften, så da vi blev alene på stuen havde personalet sat en masse dejlig mad frem til os. Mamma blev nærmest tvangsfodret af far - og far, som jo ikke mangler huld på kroppen, fik sat en god del til livs. Alt imens lå du afslappet på Mamma og kom dig. Ren idyl!

Efter to timer
Var freden forbi. Nu skulle du vejes og måles - 3184 gram og 55 cm. Far fik ordre på at klæde dig anstændigt på med ble, trøje, hue, og lille sparkedragt. Er du klar over hvor små dine fingre og tæer var?!  Far var så bange for at brække noget på dig, men det lykkedes med lidt opsyn fra jordemoderen.
Og nu skulle du på din første rejse over til Patienthotellet. Mamma og du blev sat i kørestol og far halsede bagefter med alle pakkenellikerne.

Dit første hotelophold
I Viborg har man bygget et patienthotel i umiddelbar tilknytning til hospitalet. Med en pragtfuld udsigt over søen og landet. Her var en jordemoder og sygeplejerske klar til at hjælpe, hvis vi skulle have brug for det. Du og Mamma fik et dejligt værelse med bad, tv, telefon og restaurant på øverste etage. Hvad siger du så? Og du havde din egen personlige bar med dig - kaldet Mamma!

Hvor var far?
Far var ved din side hele tiden, fra første ve til du trygt faldt i søvn hos Mamma på hotellet. Far hjalp din Mamma efter bedste evne, bragte vand og saft, tørrede pande en million gange på Mamma, gav hende kolde omslag, holdt iltmasken utallige gange, holdt ben på Mamma under fødslen, hjalp hende hvor han kunne. Men en ting skal du vide kære Liv - intet kan måle sig med, hvad din Mamma gjorde fra du blev undfanget og til du blev født. Du har verdens sødeste, sejeste og stærkeste Mamma!
Far var noget træt, da han efter to døgn endelig fik lidt søvn sent lørdag nat. For de første billeder af dig skulle jo lige ud på nettet til hele familien i Norge, Danmark og Frankrig.

Hvor var storesøster?
Heldigvis var din storesøster til Pigepyjamasparty (tror jeg det hedder) med overnatning fra fredag til lørdag i Viborg. Så vi ræsede faktisk lige forbi hende flere gange, da du skulle fødes. Vores søde naboer - Eva & Jørn hentede hende hjem lørdag formiddag og her gik hun så og ventede på, at far skulle komme hjem og fortælle om hendes lillesøster - dig. Sent på aften listede vi ind til Viborg for at se dig. Mamma blev vist lidt overrasket over at se os - men, din søster skulle være den første til at se dig - foruden Mamma og far. Som du kan se på billedet, fik hun holdt dig, kun seks-syv timer gammel. Hun er en dejlig storesøster og holder meget af dig! Søger du tryghed, kan du også altid gå til hende!

Søndag
Besøgte far dig og Mamma om formiddagen. Du så bedårende ud - jeg vil nærmest sige at du så kæk ud! Mamma havde fået sovet lidt og hvilet - og fået lidt mere at spise, så hun så dejlig frisk ud med farve i kinderne igen! Vi spiste frokost sammen, før jeg igen begav mig hjem.
Igen om eftermiddagen besøgte vi jer og hyggede os lidt mere sammen. Vi var ikke meget for at efterlade jer - Din storesøster kunne vist godt have tænkt sig at snuppe dig med hjem med det samme.

Mandag
Mandag måtte far skynde sig til forretningen, hvor han skulle hente din autostol. Vi var jo nødt til at sikre os, at du kunne komme helskindet hjem. Hvor så du lille ud i den "store" autostol. Du var ikke imponeret over at blive transporteret rundt igen, men faldt næsten i søvn med det samme, da vi kørte hjem.

...Ja Liv, sådan kom du til verden!

Vi takker hele personalet på fødeafdelingen på Viborg hospital og Patienthotel.
Tak for professionel indsats og særlig tak til Jordemoder Stina F.

Tænd for Højttalerne