|
|
|
31/8-2009 Kære alle sammen!
Imens storesøster er i Norge, har jeg været på ferie på Bornholm med Mamma og Far! Det har bare været verdens dejligste ferie!
Jeg så video i bilen for første gang - tænk alle min favoritfilm var med og jeg
kunne bare sidde i min autostol og se dem - det var lykke og vist også dejligt
for mine forældre, for jeg var jo helt stille! På Bornholm boede vi et sted, hvor jeg fik mit helt eget værelse. Dejligt at kunne trække sig tilbage i fred og ro, når jeg skulle sove. Jeg så hver dag gæs der gik rundt på græsset foran vinduet og der boede en kat under trappen til huset! Der boede også en masse andre mennesker, så jeg fik hilst på en hel masse. Jeg er rigtig god til at charme mig ind hos dem. Vi besøgte en masse ting på øen. Jeg var i Joboland/Brændegårdshaven med en masse legeredskaber og søde dyr. Der var både aber og kaniner og en hel masse andre dyr. Jeg fik rutsjet, løbet, hoppet, sejlet og meget meget mere! De har nogle sjove kirker derovre - næsten helt runde! Flere gange var vi inde på borge - store og små, det var spændende! Her har boet mennesker i mange år. Kan du se mig? Nede på Dueodde legede jeg i verdens dejligste sandkasse og soppede rundt i vandet... skøøøønt! Vi var ude og sejle til Helligdomsklipperne og bagefter besøgte vi også en park med sommerfugle. De var altså bare så flotte og STORE! Manden der viste rundt, blev bidt i øret af sin papegøje... fnis, den var lidt bøllet. Jeg fik spist masser af is - det er de gode til at lave på Bornholm og så kalder de det Krølle Bølle Is... næsten det samme som far kalder mig! Her har jeg samlet mine spisebilleder... Det mærkeligste i hele verden var altså Ekkodalen. Her bor der en lille pige helt alene! Hver gang jeg råbte til hende, så svarede hun - DET var underligt Billeder fra nogle af vores andre ture på Bornholm God sommer til jer alle! |
Tænd for Højttalerne
|
|